Pratyahara
,

Pratyahara er den bevidste tilbagetrækning af energi

Den femte del af Patanjalis otte-delte yoga system er pratyahara, der defineres som værende “den bevidste tilbagetrækning af energi fra sanserne”. Alle studerende, næsten uden undtagelse, er forvirrede over denne del. Vi forstår på fin vis de basale lærdomme som satya (udøvelsen af sandhed) og de basale fysiske lærdomme som Asana (udøvelsen af kropsstilling) og pranayama (brugen af vejrtrækning til at påvirke sindet). Men for de fleste er pratyahara svær at blive klog på.

Kom godt i gang med Pratyahara

En måde at begynde at forstå pratyahara på et eksperimentalt niveau er ved at fokusere på en bekendt yoga stilling, Savasana (Dødsstille). Denne stilling udføres ved et at ligge på ryggen på gulvet, og er en øvelse i dyb afslapning. Første del a Savasana involverer fysiologisk afslapning. I denne del, som du bliver mere og mere komfortabel, er der først en bevidsthed om musklernes gradvise afslappelse, så af vejrtrækningen, som bliver langsommere, og til sidst af kroppen, som giver helt slip. Selvom dette er rart, så er denne første del kun begyndelsen af denne øvelse.

Den mentale “kappe”

Den næste del af Savasana involverer den mentale “kappe” Ifølge yoga filosofi har hver person fem niveauer af kapper: mad kappen (den fysiske krop), den vitale (prana) kappen (niveauet for subtile energi kanaler), den mentale kappe (niveauet for flest emotionelle reaktioner), bevidsthedens kappe (hjemsted for egoet) og lyksalighedens eller den kausale kappe (karma optegnelser af sjælen oplevelser). Disse kapper kan ses som værende stadigt mere subtile lag af bevidstheden. I den anden del af Savasana trækker man sig tilbage fra den eksterne verden uden helt at miste forbindelse med den. Denne tilbagetrækning er følelsen af pratyahara. De fleste af os kender dette stadie, når vi er i det. Det føles som om, at man er i bunden af en brønd. Du registrerer lydene, som er omkring dig, men de skaber ikke forstyrrelser i din krop eller dit sind. Dette stadie uden reaktion kaldes pratyahara. Du registrerer stadig input fra dine sanseorganer, men du reagerer ikke på disse inputs. Der virker til at være afstand i mellem disse sensoriske stimulis og dit svar herpå. Eller på almindeligt dansk; du er i verden, men ikke af den.

Læs også:   Dhyana defineres som værende ensidighed af sindet

Misforstå ikke betydningen af pratyahara

Nogle misforstår betydningen af pratyahara og tror, at man bogstavelig talt skal trække sig tilbage fra verden for at være en tro disciple af yoga. De kan derfor se ned på denne lærdom, da de er engagerede mennesker, som har forskellige aktiviteter i deres liv, som kræver at de er fysisk til stede. De kan derfor bekymre sig for, at de ikke er gode yoga udøvere, hvis de ikke kan separere sig fra deres forskellige personlige ansvar. Dette er dog bestemt ikke tilfældet. Livet inkluderer interaktioner med andre mennesker, og disse interaktioner rummer ofte et niveau af konflikt. Man behøver dog ikke engang disse interaktioner for at opleve en konflikt, da man nemt kan være i konflikt med sig selv. Det kan derfor være fristende at trække sig tilbage og undgå disse konflikter, men det er ikke det, som pratyahara handler om.

For Patanjali var pratyahara noget andet

For Patanjali var pratyahara noget andet end simpel tilbagetrækning fra livet. Pratyahara handler om, at når man har en opgave for hånden, så er der langt i mellem verden omkring en og ens svar på denne verden. Så uanset hvor meget man mediterer og øver sig på stillinger og vejrtrækning, så vil der stadig være en masse situationer, hvor man reagerer på andre mennesker og eksterne situationer. Dette er ikke et problem i sig selv. Problemet dukker først op. Når man svarer disse situationer med reaktioner, som er ren refleks, i stedet for med handling, som man bevidst vælger.

I sidste ende gør udøvelsen af pratyahara, og alle praksisser indenfor yoga, en i stand til at vælge sine egne svar i stedet for kun at reagere. Jeg kan vælge at blive påvirket af al stimulis, som jeg modtager, eller jeg kan vælge at træde tilbage og ikke reagere på denne. Det handler ikke om, hvad der er omkring en, men hvad man vælger at bruge sin energi på. Hvis man trækker sig tilbage til en grotte i bjergene, kan man stadig irritere sit nervesystem. Man kan stadig generere tanker og genopleve tidligere oplevelser. Pratyahara betyder ikke, at man løber væk fra stimuli (hvilket er umuligt). I stedet betyder pratyahara, at man kan være midt i et stimulerende miljø og bevidst vælge ikke bare at reagere, men at vælge hvordan man vil respondere.

Læs også:   Pranayama er kontrol af vejrtrækning

Sådan udøves Pratyahara

Man kan inkorporere udøvelsen af pratyahara i sin udøvelse af Asana. Når man er stille i en stilling, har man ofte en masse tanker. Man kan være i en konflikt med sig selv om, hvor længe man skal blive i stillingen, eller man kan dømme sig selv i forhold til, hvor godt man synes, at man holder stillingen. Når man i disse situationer fanger sit sind i at være alt for travlt, kan man praktisere pratyahara i stedet og tilbagetrække sin energi fra egne tanker omkring stillingen og i stedet fokusere dem på stillingen i sig selv.

Udøvelse af Asana giver en mulighed for at lægge mærke til ens tendenser til at trække sig tilbage fra virkeligheden. Denne form for tilbagetrækning er ikke Asana, men blot et forsøg på at trække sig tilbage fra besværlige opgaver og forsvinde ind i sine egne tanker. Dette er en taktik, som man kan bruge bevidst og ubevidst flere gange om dagen. Man forsvinder ind i sine tanker under kedelige møder, under uønskede telefonopkald eller under gentagne opgaver, som skal klares. I modsætning til pratyahara, så bringer denne form for tilbagetrækning en længere væk fra en selv, hvilket er det modsatte af effekten af spirituel praksis, som bringer en tættere på ens sande jeg.

Alternativt

En anden måde at øve sig på pratyahara er ved at være opmærksom på ens eget behov for at opsøge stimulation som en flugt fra virkeligheden. Man kan prøve at lægge mærke til, hvornår man vil flygte fra virkeligheden ved at finde meget stimulerende miljøer. Som at se en film, eller gå i et shoppecenter. Disse ting er ikke i sig selv problematiske, men når disse aktiviteter bruges som en måde at flygte på, bliver det et problem, som går udover ens mål med at være mentalt tilstede i hvert øjeblik.

Læs også:   8 Yoga Symboler / Tegn og Deres Betydning

Som yoga studerende, kan man blive mere opmærksom på ens lyst til at drukne sine konflikter i iverstimulering. Når man lægger mærke til disse forsøg på flygt fra virkeligheden, kan man bruge pratyahara som et værdifuldt værktøj til at forberede ens dagligdag. Man kan på baggrund af dette begynde at forstå forskellen på tilbagetrækning og flugt fra virkeligheden, mellem pratyahara og forsvinde i sine egne tanker. At inkorporere yoga i sit daglige liv på denne måde er en udfordring, men det er en udfordring, som giver mening og retning i ens liv.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *