,

Dharana er første stadie af koncentration

Da Patanjali beskriver de otte dele (anga) af Ashtang yoga, erklærede han, at Dharana, Dhyana og Samadhi var de tre sidste aspekter. Han skriver også at alle tre dele tilsammen er kendt som “Sanyam” (kontrol). Man bør derfor se på de 3 aspekter sammen, Dharana, Dhyana og Samadhi er progressivt avancerede stadier af koncentration. Der er i vor tid lavet mange undersøgelser og studier af høj mental koncentration og Patanjalis beskrivelse af det primære  stadie af koncentration, Dharana, ligger faktisk tæt op af disse beskrivelser.

Der er ikke som sådan en skillelinje imellem disse 3 stadier. Når man har opnået visse fremskridt i studiet af Dharana, bliver Dhyana stadiet automatisk en del af fremskridtet med Dharana stadiet,  og derefter bliver Sadhaka (en sanskritbetegnelse, der beskriver en person, der følger en bestemt åndelig praksis eller livsstil med det formål at opnå et bestemt mål. Udtrykket kan oversættes som “åndeligt dygtig”)  automatisk en del af Samadhi stadiet. Her vil vi kun se på det første stadie, Dharana.

Sindet (Chitta) er ekstremt vaklende og vil gerne bevæge sig i alle retninger, og en øvelse i at fastholde sindet i et bestemt område eller på en bestemt genstand – enten eksternt (som et billede ) eller internt (som fx et chakra) er stadiet Dharana. Sindet vil være frit indenfor dette område, men det bør ikke krydse denne grænse. Dharana, er et primært skridt i en lang proces imod at styre sindet. For at øve Dharana kan man med hjælp fra en restriktion/støtte (også kaldet “Alamban” på sanskrit) fiksere og engagere sindet et bestemt sted. Denne restriktion kan være, hvad som helst. Vi vil i nedenstående bruge restriktionen eller “Alamban” af Om.

Læs også:   Samadhi kombinerer bevidst vejrtrækning med milde yoga stillinger

Studiet af Dharana er studiet af et koncentreret sind. Derfor er bestemte indledende forberedelser nødvendige. Vi får forskellige opfattelser gennem vores fem sanseorganer. Sindet er ofte bagud i forhold til disse sensoriske opfattelser. For at stabilisere sindet, skal vi være opmærksomme på, hvordan disse opfattelser kan reduceres. Omgivelserne skal være behagelige for sindet og uden bekymring. Der må ikke være eksterne forstyrrelser. Det generelle kaos, andre lyde, stærke briser, forskellige lugte, ekstremt skarp lys er forstyrrelser, som bør undgås. Når disse er fjernet, bliver ting, som søger sindets opmærksomhed, reduceret. Man bør derefter indtage en stilling, som er fordelagtigt i forhold til Dhyana, som for eksempel Lotus stilling (Padmasan,  Swatikasan eller Siddhasan er sanskrit og forskellige udgaver af Lotusstillingen ). Man skal være øvet nok til at kunne indtage en fast, men behagelig, stilling i en længere periode. Ellers vil sindet begynde at fokusere på forskellige signaler fra vores muskler. Stillingen bør være “samkay shirogreevam”, og øjnene kan være lukkede eller være fikseret på et billede af fx Om. Billedet bør være i øjenhøjde og under rigeligt lys. Når øjne prøver at kigge på andet end billedet, skal man bevidst fokusere tilbage på billedet igen. Sindet følger typisk synet, så fokuserer man dette, fokuserer man også sindet. Start Japa (kontinuerlig gentagelse) af Om med en afslappet attitude. Måden vi udtrykker Om på, skal være gradvis og effektiv. Stemmebåndet og lungerne skal ikke anstrenges, når man udfører Japa (den ideelle måde at udtrykke det på, bør læres af eksperter). Som tungen tager del i Japa af Om, vil sindet følge tungen og begrænse dets bevægelse mod Om. Sindet vil dermed være fast fokuseret på Om.

Læs også:   Asana defineres som kropsholdning

Af de fem sanseorganer fokuserer øjnene, tungen og ørerne kun på Om, så sindet, som følger sanseorganerne, vil også være fast fokuseret på Om. Her er Om et “Alamban”, og dimensionen dækket af Om er det begrænsede område, som sindet kan flytte sig indenfor (Deshbandh). Efter noget tid, skal du stoppe Japa (den kontinuerlige gentagelse), lukke øjnene og prøve at fokusere sindet på mindet om Om, som fornemmes gennem blikket, tungen og ørerne. Den oplevelse transcenderer sanseorganerne og engagementet af sindet her er ægte Dharana. Når dette praktiseres, vil sindet måske svaje væk fra denne oplevelse, hen på andre ting. Dette afslutter Dharana. Så skal sindet bringes tilbage ind i oplevelsen. Der vil være adskillige forstyrrelser, men med øvelse vil de blive reducerede. Koncentration uden forstyrrelser er Dharana. I dette stadie er der ikke andre oplevelser end “Alamban” (fokuspunkt). Det er et beroligende, behageligt stadie, som giver intens tilfredsstillelse og ro i sindet. Når Dharana øves i en halv times tid opleves stadiet kun i få minutter, da de andre øjeblikke bruges på at kontrollere det vandrende sind. Men med fortsat øvelse vil længden af det behagelige stadie stige, og Sadhaka (personen) bliver forberedt på at gå ind i det næste stadie. Med yderligere øvelse, vil “Alamban” (fokus/støtte) området,  dvs. sindets grænser, reduceres. Med reduktion af området vil Dharana blive mere effektivt, og Sadhaka (personen) vil komme tættere på det næste stadie af Dhyana.

Man kan vælge et andet Alamban (støtte/fokus) end Dhyana. Dette “Alamban” bør være fokus for blikket, tungen og ørerne på samme måde som Om (aum). “Alamban” som kan være fokus for disse sensoriske organer er bedre. Hvis “Alamban” kun er fokus for et sanseorgan, så vil de andre organer vælge deres eget fokus og trække sindet imod disse. Dette vil gøre sindet mere uroligt. Alt dette bør overvejes, når man vælger sit “Alamban”.

Læs også:   8 Yoga Symboler / Tegn og Deres Betydning

Patanjali har udtrykt, at Dharana, Dhyana og Samadhi bør ses sammen og ikke uafhængigt. Dermed er resultaterne af Dharana ikke separate, men resultatet af alle tre tilsammen. Dog har han også udtrykt, at effekten er afhængigt af “Alamban” (fokuspunktet). Samtidig forventes det ikke, at man øver sig dagligt, en gang om ugen kan være nok, man kan starte med 5-10 minutter og gradvist øge tiden når man er klar. Hvis man vil opnå markante fremskridt, bør man begynde at øve sig dagligt gerne med vejledning fra en erfaren.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *